Stop madspild i et produktionskøkken

Skrevet af - i Tips og tricks
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 59

Hvad gør vi egentligt for at mindske madspild i vores køkken?

Vi kommer ikke udenom, at vi har et produktionskøkken og laver mad til mange mennesker hver dag. Derfor tager vi ansvar for at reducere madspild. Men hvad gør vi egentligt og hvad er muligt at gøre for et køkken som vores?

Først og fremmest sorterer vi vores affald. Vi betaler til at få hentet al madaffaldet. Dette bliver kørt afsted som bioaffald og bliver brugt til energi.

Madaffald vil i denne forbindelse være skralder, stilke og ender, der bliver skåret af. Vi smider nødigt mad ud.

Al madaffald kommer desuden i klare affaldssække, så vi hver dag, kan se, hvor meget vi smider ud. Der går oftest lidt sport i at smide så lidt ud som muligt!

Derudover sætter vi ikke for store portioner frem i kantinerne. Som vi har nævnt før, så må vi ikke servere lasagnen igen dagen efter, hvis den allerede har været fremme på buffeten. Derfor gemmer vi oftest lidt på godterne, så alt ikke kommer frem af en gang. Sådan holder det sig også bedst friskt.

Har vi rester tilbage er I altid velkommen til at tage dem med hjem - dette er dog på “eget ansvar”. Maden fejler ingenting og er nylavet, men det går ud over reglerne, hvis først det har været på buffeten. Kom endelig og spørg!

Sidst men ikke mindst kræver det en god kommunikation mellem jer og os. Er I færre den ene dag eller flere den anden, så justerer vi portionerne efter det. Vi giver ikke uendelige mængder mad med, da dette typisk ender i skraldespanden, men I må heller ikke mangle noget.

Vi har REFOOD mærket og vi er stolte af det.

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.