Månedens råvare - maj

Skrevet af - i Råvarer
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 152

Endelig kan vi skrive maj-måned på. Selvom den indtil videre primært har været fyldt med regn, sne(!!!) og nattefrost, så skal man ikke benægte, at sommeren nu endelig er rigtigt tæt på, at træerne springer ud og at vi har smagt de første danske jordbær. Og de var gode, søde og smagte perfekt til den runde fløde!

 

Selvom både jordbær, asparges og rabarber er det oplagte valg til månedens råvare, så er der faktisk en anden rød sag, der overtager pladsen i dag: tomaten!

 

Den sprøde, saftige og sødmefulde lille sundhedsfrugt kan nemlig sagtens dyrkes her i Danmark og smager fantastisk i salat, på rugbrød eller bagt. Den kan faktisk det hele. Den elsker sol og varme, så et væksthus herhjemme gør underværker.

 

Tomaten er fyldt med antioxidant, vitaminer (C, K, A og E) og kalium. Og så er den meget let kaloriemæssigt, så du kan faktisk spise rigtigt meget tomat for meget få kalorier!

 

Det er jo faktisk en frugt og den stammer fra Sydamerika, men har efterhånden vundet hjerter i hele verden. Ketchup, caprese, salsa, butter chicken. Der er efterhånden ikke mange steder, hvor man ikke kan støde på den flotte, røde lækkerbisken. Den bruges også i det søde køkken efterhånden!

 

Vi anbefaler bl.a. at bage tomaterne i ovnen med olivenolie, parmesan og sort peber, at bruge den i chutney eller at spise den som den er med et drys salt, trøffelolie og cremet burrata.

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.