Månedens råvare #22

Skrevet af - i Råvarer
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 89

Kan du høre fuglene?

Kan du mærke solens varme stråler?

Kan du dufte blomsterne? Se de første sommerfugle? Mærke den lunere vind?

Jeps, den er god nok. Foråret er endeligt kommet og vi bliver glade helt nede i maven. Det er skønt og længe ventet – vi har glædet os!

 

Med foråret kommer også en hel bunke skønne og friske råvarer, som vi har hungret efter siden sidste år. Om ikke så længe er de første danske jordbær klar sammen med asparges og ærter. Vi kan allerede smage dem på tungen.

Men det er nu, de første danske agurker titter frem. Den sprøde og friske sag stammer egentligt fra Indien og må her i Danmark og resten af Europa faktisk dyrkes i varme væksthuse over sommeren. 

 

Agurken består jo egentligt mest af vand og er derfor rigtigt god på de varmere dage. Den er ikke så rig på kostfibre og betegnes derfor som en ”fin grøntsag” – derimod er den rig på folat, som er et B-vitamin, og kalium. Og så kan man spise rigtigt meget agurk for få kalorier, hvis man er til den slags! 

 

Agurkeplanten er en klatreplante og findes i forskellige varianter: salatagurk, asieagurk og drueagurken. 

Den skal opbevares køligt, men ikke for koldt, da den så kan få skader og blive slatten. 

 

Vi er glade for den grønne og friske sag, og du har sikkert fået den i stave, syltet eller som den klassiske agurkesalat. Vi bruger den ofte i salater – specielt her til foråret og over sommeren – og i en kold agurkesuppe til forret. 

Prøv at riv den til ”spaghetti” og spis den sammen med lidt olie og saltede pinjekerner, agurkerelish med chili til det grillede kyllingespyd, eller i en salat med melon og fetaost. 

 

https://madpyramiden.dk/madleksikon/groentsager/agurk/

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.