Månedens råvare #20

Skrevet af - i Råvarer
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 232

Kalenderen siger februar og årets (hvad der i al fald føles som) længste måned er ovre. Vinteren lakker allerede mod en ende og vi kan skimte foråret forude. Om end det muligvis er lidt langt væk, da vi jo godt er klar over, at frostgrader i marts og sne i april er helt almindeligt efterhånden.

Ikke desto mindre skal vi glæde os over alle årets råvarer og specielt februars. For selvom det faktisk er en råvare, vi kan spise hele året, så må den ikke glemmes – derfor fremhæver vi den i vores korte måned. 
Porrer tilhører løgfamilien, men er faktisk den mildeste form i forhold til smag. Oftest har vi brugt den som smagsgiver eller fyld i supper og andre varme retter, men det er faktisk også helt fint at lade porren komme til sin ret helt selv. For den smager skønt.

Prøv at dampe den og tilføj en klat smør og lidt salt eller bag den i ovnen med olie og smør den i pesto. Eller lav en porre-aske-smør til at servere sammen med friskbagt brød til middagen? Det vender vi lige tilbage til.

Porrer er rige på antioxidanter og C-vitaminer foruden kostfibre, der er gode for fordøjelsessystemet. Og så indeholder de en filans masse mineraler, men vigtigst af alt: den er ofte danskdyrket og smager skønt. 

Faktisk oprinder porren fra sydligere himmelstrøg, men arter sig perfekt til det kolde vejr heroppe. Det samme gælder opbevaringen: maks. 5 grader!

Husk altid at skylle porren godt med vand, så du undgår jord og småsten i maden.

Og så var der porreasken… smørret er i sig selv ”bare” en god piskefløde, der piskes til smør og tilsættes salt. Asken er heller ikke en genistreg at udføre: rens porren og skær toppen af, del porren i mindre stykker og skær ud i længere stænger, bag i ovnen til porren er sort og ”brændt”, blend de brændte stykker og sigt dem. Rør i det nypiskede smør og læg det på køl. 

 

Vi har fået lidt hjælp fra Aarstiderne

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.