Halvfyldte fade?

Skrevet af - i Tips og tricks
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 209

I ser det ofte og nok også oftere end vi egentligt vil indrømme, men der er faktisk en mening med galskaben. Og der er fordele og ulemper ved det hele.

Hvad filan snakker de nu om, tænker I måske, men så slemt er det ikke. Vi vil bare give en simpel forklaring på, hvorfor I nogle gange kan opleve at fadene ”kun” er halvfyldte på jeres frokostbuffet.  

 

Den oplagte grund giver sig selv, men den passer langt fra altid: der er simpelthen ikke mere, vi kan fylde op med. Dette er dog ikke altid gældende. Vi er underlagt en hygiejnemæssig regel, der gør, at vi ikke må gemme mad, der først har været serveret på buffeten. 

 

Dette fører videre til den reelle grund: vi vil gerne mindske madspildet. Vi vil helst undgå at fylde skåle og fade op lige før ”lukketid”, da vi ikke kan gemme det efterfølgende og resten derfor bare skal smides ud. Spørger du derimod kantinepersonalet, om der er mere, kan vi servere en mindre portion til dig og stadig undgå at smide et helt fyldt fad i skraldespanden. 

 

Vi gør selvfølgelig vores bedste for, at buffeten ikke ser tom og kedelig ud, når de sidste af jer skal nyde jeres frokost. Dette gør vi blandt andet ved at hælde maden over i mindre skåle/fade, så det ser ud af mere, men det er desværre ikke altid, vi har nået det. 

 

Vi kæmper dagligt mod madspild og vi er kede af, at det sommetider kan gå ud over jeres syn på buffeten. Vi har derfor også sat ind på at blive bedre til dette!

#stopmadspild

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.