Catering

Hvad er catering for os?

For os er firma catering ikke lig med kedelige, færdigpakkede frostvarer, der lunes i en mikroovn og serveres med plastikbestik. For os er det mad af gode, friske råvarer, der vækker smil og får tænderne til at løbe i vand rundt omkring i virksomhedernes kantiner midt i en tiltrængt frokostpause. Firma catering for os en frokostordning er lavet med kærlighed.

 

Hvordan holder vi jeres frokost frisk?

I vores køkken står vi tidligt op, så vi kan nå at bage vores koldhævede brød på dagen, skære vores lækre pålæg og blande de friske salater. Derudover skal de varme retter have lov til at simre og stege, så duften breder sig i hele køkkenet, inden maden skal pakkes og sættes direkte i bilerne, som leverer den stadig varme mad direkte til frokostbuffeten jeres kantine. 

 

Hvordan foregår firma catering hos os?

Cateringen hos os foregår i flere små afdelinger i vores store køkken i Frederikssund; i bageriet laves hjemmebagte rugbrød, flutes og de elskværdige onsdagskager, mens det ”kolde bord” snitter grøntsager, blander salater og laver pålæg som hjemmerørt karrysild, lækker lammerullepølse og hjemmelavet remoulade. 

I den varme afdeling begynder der så småt at dufte af klassiske, stegte frikadeller, eksotiske karrysaucer og en lasagne i ovnen, der er lavet helt fra bunden, alt i mens man kan høre kokkene fløjte. 

 

Hvordan kan cateringen foregå hos jer?

Så snart maden er pakket, suser vores kantinemedarbejdere og chauffører af sted mod København og omegn. Her sættes buffeten op og kort tid efter er kantinen åben for frokost et par timer, hvor I kan nyde den lækre mad af sæsonens råvare og holde en velfortjent pause. Har I en kantinemedarbejder med ude, klarer vi også opvasken! 

På den måde bliver jeres frokostordning mere end bare ”almindelig catering” – I kan både smage og se forskellen. Vi lover, at vi gør vores ypperste for at ændre jeres fordomme om catering. 

Læs mere om vores frokostordning omkring København her.

Få et uforpligtende tilbud

  1. Navn*
    Indtast dit navn
  2. E-mail*
    Ugyldig e-mail
  3. Telefon
    Ugyldigt telefonnummer
  4. Besked
    Indtast en besked

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.